Aktiviteter

Landegruppe Sydafrika afholder typisk tre faste aktiviteter årligt. Både hvor vi samles alle medlemmer og regionalt hvor vi samles medlemmer i Vest – Fyn og Jylland – og medlemmer i Øst – Sjælland. Nogle arrangementer er gratis, imens andre kræver betaling for deltagelse.

Herudover afholder vi indimellem også mindre arrangementer, hvor vi forsøger at støtte op om kontakten mellem de unge (12 år og ældre), efterhånden som deres ønsker til træf ændrer sig.

Herudover deler medlemmer ofte relevante arrangementer på foreningens facebookside. (Her kræves medlemsskab af foreningen for adgang.)

Det store Landetræf

Årets største arrangement, der afholdes over en weekend i forsommeren på vandrehjem skiftevis afholdes  i Jylland og på Sjælland.

Sensommertræf

Halvdags arrangementer, som afholdes sidst i august/først i september regionalt i Øst og Vest.

Vi mødes typisk i en park eller lignende,  så børnene har mulighed for at ses og have det sjovt sammen, imens forældrene drikker kaffe og evt. griller.

Juletræf

Halvdags arrangementer, som afholdes sidst i november/først i december regionalt i Øst og Vest.

Vi mødes og julehygger med æbleskiver, gløgg og godteposer. Børnene får leget sammen, og til sidste danser vi om juletræet. Og har Julemanden tid, kommer han også forbi.